Tilsyn

Leder på bosted: Sådan var det at få tilsyn

Det socialpsykiatriske bosted Helenes Minde på Østerbro i København har haft Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg. Bostedets leder fortæller her, hvordan det var at have sundhedsfagligt tilsyn.

På Lersø Parkallé på Østerbro ligger det socialpsykiatriske bosted Helenes Minde. Her bor 32 beboere med forskellige psykiatriske diagnoser. Personalet består primært af sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, og der er en fasttilknyttet praktiserende læge og en psykiater fra Distrikspsykiatrien.

I slutningen af april fik Leder Maj Greifenstein, der selv er sygeplejerske, og hendes kolleger som et af de første bosteder besøg af to tilsynsførende fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Maj Greifenstein fortæller her, hvordan det var at have besøg af det sundhedsfaglige tilsyn, hvordan personalet på Helenes Minde forberedte sig, og hvad de har lært af tilsynsbesøget.

Hvordan forberedte I jer på det risikobaserede tilsyn?

Vi deltog på det informationsmøde for bosteder, der blev afholdt i december 2016. Og vi kunne godt høre, at der var et stykke arbejde at gøre. Så vi gik hjem og læste målepunkterne grundigt. Vi valgte at betragte det som en mulighed for at sikre den sundhedsfaglige kvalitet, da vi i samme periode skulle arbejde med at implementere FMK.

Så vi satte os sammen i OK-Fondens kvalitetsforum og drøftede, hvordan udfordringen skulle gribes an. Vi etablerede et samarbejde med en ekstern konsulent, der hjalp med at drive processen. Vi var fire institutioner - to bosteder og to plejehjem - der aftalte at lave audits hos hinanden. Målepunkterne blev sat grafisk op, så vi meget tydeligt kunne se, hvor vi havde mangler. Vi kunne heldigvis se, vi var godt med, men også at der var forbedringspotentiale omkring vores instrukser.

Hvordan arbejdede I med målepunkterne lokalt?

Vi begyndte med at lave en handleplan. Styrelsens målepunkter er jo meget udførlige, så vi brugte dem faktisk som en køreplan til at se, hvad vi skulle kunne tjekke af for at leve op til dem. Vi prioriterede at arbejde indgående med instrukserne for genoplivning, livsforlængende behandling og medicininstruksen.

Det næste skridt var at formidle udgangspunktet til personalet - et nyt, sundhedsfagligt tilsyn - der krævede mere dokumentation af os. Det brugte vi blandt andet vores daglige møder til. Her mødes vi for at reflektere over faglige problemstillinger, og i perioden op til tilsynet brugte vi mange af møderne på at gennemgå instrukserne. Udviklingssygeplejersken etablerede desuden workshops, hvor personalet fik undervisning i, hvordan de skulle beskrive de sundhedsfaglige punkter. Personalet var hele vejen igennem meget engagerede, og det var dejligt at opleve.

For at sikre ledelsesmæssigt fokus på implementeringsprocessen holdt vi desuden ugentlige statusmøder mellem udviklingssygeplejerske, afdelingssygeplejerske og mig, og så lavede vi løbende interne audits, så det var tydeligt, hvad vi skulle arbejde videre med.

Hvordan var det at have de tilsynsførende på besøg?

Det var en god oplevelse. De tilsynsførende var meget professionelle og udtrykte sig venligt og tydeligt. Vi startede med en kop kaffe og fik en snak om, hvad de ville se på, og det stemte perfekt overens med, hvad vi havde læst os til i varslingsbrevet. Vi blev desuden rigtig glade for, at de lagde vægt på, at tilsynet skulle være dialogbaseret.

Derefter gennemgik de vores instrukser og vi talte om nogle af de udfordringer, vi havde haft i arbejdet. Blandt andet mangler vores dokumentationssystem plads til den sundhedsfaglige dokumentation. Der måtte vi improvisere os til en løsning, som vi heldigvis fik ros for.

Så gennemgik de tilsynsførende tre journaler på beboere med komplekse lidelser sammen med udviklingssygeplejersken og afdelingssygeplejersken. Bagefter kontrollerede de medicinskabene og medicinlisterne.

Besøget sluttede med, at de tilsynsførende opsummerede deres fund. Der var få små ting, vi skulle rette op på, hvilket blev udført samme dag, men ellers var de tilfredse. Det var dejligt at få bekræftet, at vores hårde arbejde gav pote.

Hvilken læring har I fået ud af tilsynsbesøget?

At vi fortsat skal arbejde med at skabe en øget forståelse for at dokumentere sundhedsfaglige problematikker, og at der skal følges op på dem dagligt i journalføringen. Og at vi som sundhedsfagligt personale også har et dokumentationsansvar for opfølgning på prøvetagninger såvel som prøvesvar.

Hvordan arbejder I videre med konklusionerne fra tilsynet?

Vi følger løbende op på vores daglige møder, og vi vil også fremadrettet lave interne audits på journalføring.

Hvis du skal give et godt råd til andre, der får tilsynsbesøg, hvad skal det så være?

Forberéd jer og brug målepunkterne som en køreplan for, hvad I skal have styr på.

 

Leder på bosted: Sådan var det at få tilsyn

Det socialpsykiatriske bosted Helenes Minde på Østerbro i København har haft Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg. Bostedets leder fortæller her, hvordan det var at have sundhedsfagligt tilsyn.

På Lersø Parkallé på Østerbro ligger det socialpsykiatriske bosted Helenes Minde. Her bor 32 beboere med forskellige psykiatriske diagnoser. Personalet består primært af sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, og der er en fasttilknyttet praktiserende læge og en psykiater fra Distrikspsykiatrien.

I slutningen af april fik Leder Maj Greifenstein, der selv er sygeplejerske, og hendes kolleger som et af de første bosteder besøg af to tilsynsførende fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Maj Greifenstein fortæller her, hvordan det var at have besøg af det sundhedsfaglige tilsyn, hvordan personalet på Helenes Minde forberedte sig, og hvad de har lært af tilsynsbesøget.

Hvordan forberedte I jer på det risikobaserede tilsyn?

Vi deltog på det informationsmøde for bosteder, der blev afholdt i december 2016. Og vi kunne godt høre, at der var et stykke arbejde at gøre. Så vi gik hjem og læste målepunkterne grundigt. Vi valgte at betragte det som en mulighed for at sikre den sundhedsfaglige kvalitet, da vi i samme periode skulle arbejde med at implementere FMK.

Så vi satte os sammen i OK-Fondens kvalitetsforum og drøftede, hvordan udfordringen skulle gribes an. Vi etablerede et samarbejde med en ekstern konsulent, der hjalp med at drive processen. Vi var fire institutioner - to bosteder og to plejehjem - der aftalte at lave audits hos hinanden. Målepunkterne blev sat grafisk op, så vi meget tydeligt kunne se, hvor vi havde mangler. Vi kunne heldigvis se, vi var godt med, men også at der var forbedringspotentiale omkring vores instrukser.

Hvordan arbejdede I med målepunkterne lokalt?

Vi begyndte med at lave en handleplan. Styrelsens målepunkter er jo meget udførlige, så vi brugte dem faktisk som en køreplan til at se, hvad vi skulle kunne tjekke af for at leve op til dem. Vi prioriterede at arbejde indgående med instrukserne for genoplivning, livsforlængende behandling og medicininstruksen.

Det næste skridt var at formidle udgangspunktet til personalet - et nyt, sundhedsfagligt tilsyn - der krævede mere dokumentation af os. Det brugte vi blandt andet vores daglige møder til. Her mødes vi for at reflektere over faglige problemstillinger, og i perioden op til tilsynet brugte vi mange af møderne på at gennemgå instrukserne. Udviklingssygeplejersken etablerede desuden workshops, hvor personalet fik undervisning i, hvordan de skulle beskrive de sundhedsfaglige punkter. Personalet var hele vejen igennem meget engagerede, og det var dejligt at opleve.

For at sikre ledelsesmæssigt fokus på implementeringsprocessen holdt vi desuden ugentlige statusmøder mellem udviklingssygeplejerske, afdelingssygeplejerske og mig, og så lavede vi løbende interne audits, så det var tydeligt, hvad vi skulle arbejde videre med.

Hvordan var det at have de tilsynsførende på besøg?

Det var en god oplevelse. De tilsynsførende var meget professionelle og udtrykte sig venligt og tydeligt. Vi startede med en kop kaffe og fik en snak om, hvad de ville se på, og det stemte perfekt overens med, hvad vi havde læst os til i varslingsbrevet. Vi blev desuden rigtig glade for, at de lagde vægt på, at tilsynet skulle være dialogbaseret.

Derefter gennemgik de vores instrukser og vi talte om nogle af de udfordringer, vi havde haft i arbejdet. Blandt andet mangler vores dokumentationssystem plads til den sundhedsfaglige dokumentation. Der måtte vi improvisere os til en løsning, som vi heldigvis fik ros for.

Så gennemgik de tilsynsførende tre journaler på beboere med komplekse lidelser sammen med udviklingssygeplejersken og afdelingssygeplejersken. Bagefter kontrollerede de medicinskabene og medicinlisterne.

Besøget sluttede med, at de tilsynsførende opsummerede deres fund. Der var få små ting, vi skulle rette op på, hvilket blev udført samme dag, men ellers var de tilfredse. Det var dejligt at få bekræftet, at vores hårde arbejde gav pote.

Hvilken læring har I fået ud af tilsynsbesøget?

At vi fortsat skal arbejde med at skabe en øget forståelse for at dokumentere sundhedsfaglige problematikker, og at der skal følges op på dem dagligt i journalføringen. Og at vi som sundhedsfagligt personale også har et dokumentationsansvar for opfølgning på prøvetagninger såvel som prøvesvar.

Hvordan arbejder I videre med konklusionerne fra tilsynet?

Vi følger løbende op på vores daglige møder, og vi vil også fremadrettet lave interne audits på journalføring.

Hvis du skal give et godt råd til andre, der får tilsynsbesøg, hvad skal det så være?

Forberéd jer og brug målepunkterne som en køreplan for, hvad I skal have styr på.